Guide: Plantebaserede kødalternativer
Guide: Plantebaserede kødalternativer

Guide: Plantebaserede kødalternativer

I takt med en stadigt stigende interesse for den plantebaserede og veganske livsstil, bugner det efterhånden med diverse kødalternativer og erstatningsprodukter. Det kan naturligvis være svært og uoverskueligt at navigere i de mange forskellige valgmuligheder, der findes, så derfor har vi her hos Greenos skrevet en udførlig guide, der udforsker særligt de køderstatningsprodukter, som vi forhandler her på greenos.dk, deres tilberedningsmuligheder og produktionsmetoder.

Sojabaserede kødalternativer:

De sojabaserede kødalternativer er blandt de mest anvendte og bredt tilgængelige plantebaserede alternativer på markedet. Produkterne fremstilles ved at udvinde proteiner fra sojabønner og derefter forme dem til forskellige slags kødlignende produkter eller som granulater. Sojabaserede kødalternativer. udmærker sig særligt ved at være rige på proteiner og nemme at tilberede da tilberedningsprocessen oftest er den samme som med rigtigt kød. Derfor kan sojabaserede kødalternativer snildt både steges og grilles eller bruges i gryde- og wokretter.

Tofu:

Ligeledes en sojabaseret proteinkilde er tofu nok det mest kendte og benyttede køderstatningsvalg for både veganere og kødspisere. En udbredt fejlforståelse om tofu er, at det ikke smager af noget og derfor er en kedelig erstatning for kød, men i virkeligheden er det tofuens forholdsvist neutrale smag, der er dens allerstørste styrke. Tofu er nemlig særligt kendt for sin formidable evne til at absorbere smag og tekstur fra ingredienser, sådan at man altid kan justere og tilpasse tofuens smag præcist som man foretrækker. Tofu kan både steges, grilles, bages, frituresteges eller bruges i saucer, dressinger eller gryderetter, og det kan fås i flere forskellige teksturer og konsistenser afhængigt af, hvad det skal bruges til.

Tempeh:

Selvom tempeh ikke er et nært så populært køderstatningsprodukt som tofu, er dets anvendelsesmuligheder på mange måder de samme. De fermenterede og sojabaserede tempehblokke stammer fra Indonesien, men har efterhånden vundet indpas i det meste af verden som et fortrinligt alternativ til kød. Også tempeh kan grilles og steges, og kan eksempelvis bruges i salater, i wraps eller sandwiches eller i gryderetter.

Seitan:

Også kendt som hvedekød, er seitan fremstillet af det protein, der findes i hvede, nemlig gluten, og konsistensen minder meget om kød, hvorfor det fungerer fortrinligt som erstatning i retter, hvor kødkonsistensen spiller en væsentlig rolle, såsom veganske bøffer, pølser, pålæg mv. Seitan kan eksempelvis marineres, skæres i mundrette stykker og bruges som erstatning for bacon i brændende kærlighed, som fyld i en omgang biksemad, som steak eller i andre almindeligvis kødtunge retter, hvor kødet skal skiftes ud med et vegansk alternativ.

Planteburgere med ærteprotein:

Når det kommer til køderstatningsprodukter, der kan bruges som bøf i burgere, er der næppe noget, der slår de veganske bøffer, som vi blandt andet kender fra Beyond Meat, der primært er lavet på ærteprotein. Burgerbøfferne er både gluten- og sojafri, så de fleste allergikere også kan være med, og de færdige bøffer minder både i konsistens, tekstur og smag om rigtige kødbøffer. Plantebøffer findes desuden også ofte lavet af en blanding af korn, bønner, grøntsager og krydderier.
Forrige indlæg Vegansk ost?
Næste indlæg Plantebaseret kost

Efterlad en kommentar

Kommentar bliver gennemgået til godkendelse

* Skal udfyldes

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods